Amanda fortæller

Vi er så taknemmelige for, at Amanda har valgt at donere sine æg 6 gange hos os på Diers Fertilitetsklinik. 

Her fortæller hun lidt om hendes oplevelse med donationerne og hvem hun vil råde til at blive ægdonor. 

Tusind tak for dine donationer og din åbenhed! 

Selvfølgelig skulle jeg være ægdonor! 

Da jeg først fandt ud af at ægdonation var en ting, så var jeg aldrig i tvivl om, at jeg skulle være det, hvis muligheden var der!

Tanken om at jeg havde en mulighed for at hjælpe andre, til at få deres største ønske opfyldt, var en kæmpe gave i sig selv.

Især når jeg ikke selv mistede noget ved at donere mine æg. 

At finde den rette klinik for mig 

Jeg brugte lang tid på at tjekke nettet for donorsteder, og følte med det samme at Diers var det rigtige valg.

Og jeg tog ikke fejl. Fra første øjeblik blev man modtaget med kærlige arme og varme ord, man var en af deres piger, og følte sig betydningsfuld.  

Opstartssamtalen, og generelt hele forløbet, var så behageligt, og man blev sat rigtig godt ind i alting og ens muligheder.

Diers var altid gode til at tilpasse hormonbehandling, scanninger og ægudtagelse efter mine behov, og jeg følte mig aldrig presset igennem forløbet.  

6 donationer 

jeg havde gerne gjort det flere gange 

Selve hormonbehandlingen var ikke altid den fedeste følelse – man føler sig oppustet, hormonel, og til tider utilpas, men det var det hele værd til slut!  

Den glæde og lykke jeg følte efter en ægudtagelse, var nok til, at jeg gang på gang kom tilbage.

Jeg er meget stolt over at have doneret alle 6 gange, og havde lovgivningen været anderledes, havde jeg også fortsat med at hjælpe flere familier. 

Bliv ægdonor af de rigtige grunde 

Generelt er jeg blevet mødt af stor støtte i min beslutning om at blive ægdonor, og flere har spurgt om jeg vil anbefale, at de gør det samme.

Til det har jeg altid svaret, at man skal blive ægdonor af de rigtige grunde.  

Hvis man kun gør det for pengene, så er det ikke besværet, smerten og forløbet værd, men sidder man med et kæmpe ønske om at give den største gave i livet, til nogle som ikke selv kan skabe et barn, så skal man uden tøven gøre det!  

Og jeg vil til hver en tid anbefale at blive donor hos Diers, for jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne føle sig mere velkommen og hjemme ved andre end dem! 

 

Skrevet af Amanda, ægdonor hos Diers Fertilitetsklinik

Gør som Amanda og find ud af, om du kan blive ægdonor

Har du spørgsmål?

Skriv til Sofie, som vil svare dig hurtigst muligt på mail.