FAQ

I effektivt tidsforbrug skal du samlet forvente at bruge ca. 5 timer på et donationsforløb. Oveni kommer transporttid til og fra klinikken, og at du på ægudtagningsdagen skal afsætte resten af dagen til at hvile dig. Se nærmere om de enkelte steps i donationsforløbet:

Godkendelsesprocessen:

1. En indledende screenings- og informationssamtale – varer ca. 1 time og kan holdes online
2. Lægesamtale, undersøgelser og blodprøver – varer ca. 30 minutter og med fremmøde i klinikken
3. Kontraktgennemgang – varer ca. 30 minutter og kan holdes online

Ægudtagning incl. forberedelse:

1. Opstartsskanning – varer ca. 15 minutter og med fremmøde i klinikken,
2. 1-2 follikelmålinger – varer ca. 15 minutter og med fremmøde i klinikken
3. Selve ægudtagningen – udtagningen af æg tager max. 30 minutter, hvorefter du skal hvile i klinikken i 1-2 timer. Herefter skal du tage den med ro derhjemme resten af dagen. Så du bør afsætte en hel dag til ægudtagningen.

Vores dygtige specialister vil tage nænsomt hånd om dig igennem hele forløbet. Før ægudtagningen får du smertestillende medicin. Under selve proceduren bruges ultralyd til at styre en tynd nål, der føres gennem skeden ind i æggestokkene. Ægblærerne tømmes for væske, og æggene suges forsigtigt ud. Medicinen kan gøre dig døsig, men du vil være vågen igennem hele forløbet, og vi vil som regel tale sammen løbende for at forklare, hvad der foregår.

Ja, du må gerne beholde spiralen, mens du donerer æg.

Under proceduren kan nogle opleve en følelse af tryk eller let smerte. Skulle du mærke noget ubehag eller smerte, er det vigtigt at dele det med fertilitetsteamet. De vil hurtigt kunne give dig ekstra smertestillende, så du bliver smertelindret.

Nej, ægdonation skader ikke din mulighed for at blive gravid. Kun de æg, der ellers ville blive udstødt i din cyklus, bliver taget under donationen. Æggestokkene indeholder mange flere æg, end der vil blive brugt i din levetid. Efter donationen vender din krop tilbage til sin naturlige cyklus, og din fremtidige fertilitet forbliver uændret. Processen er sikker og overvåges nøje af vores erfarne fertilitetsteam for at sikre din sikkerhed og sundhed.

Ja, kun de æg, der ellers ville blive udstødt i forbindelse med din næste menstruation, bliver taget ud under donationen. Æggestokkene indeholder mange flere æg, end der vil blive brugt i din levetid.

Inden opstart som ægdonor får du en grundig ultralydsundersøgelse af dine æggestokke og din livmoder. Og du vil blive informeret om det, hvis vi finder noget unormalt, der kan besværliggøre, at du selv kan blive gravid i fremtiden. Du får også en fysisk lægeundersøgelse og får målt din ægreserve. Alt dette giver dig en værdifuld viden om din egen fertilitet, og du får mulighed for at handle på det, hvis noget skulle vise sig ikke at være normalt.

De fleste af vores donorer vælger at inddrage deres mand eller partner i beslutningen om at blive donor. Nogle har også talt med deres forældre eller nære venner om det. Andre vælger at holde det for sig selv. Det er en stor beslutning at blive donor, så det kan være rart at vende den med nogen, man er fortrolig med, inden man bestemmer sig. Men det er meget individuelt, hvordan man har det med det. Og der er ikke noget rigtigt og forkert.

Er du åben donor, kan donorbarnet få oplyst din identitet, når det er fyldt 18 år. Du forpligter dig også til at have et personligt møde med donorbarnet af ca. 1 times varighed, hvis donorbarnet ønsker det. Mødet med barnet kan alternativt bestå i e-mailkontakt, en telefonsamtale og lignende, hvis barnet ønsker det i stedet.

Som lukket donor vil barnet ikke få din identitet at vide af klinikken, du vil heller ikke kende barnets identitet eller møde barnet, når det er fyldt 18 år.

For både åbne og lukkede donorer gælder det, at barnets forældre ikke vil kunne få oplyst din identitet.

I dag findes der DNA-databaser, hvor man kan registrere sig med sin DNA, hvis man f.eks. søger efter slægtninge. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man derfor ikke kan garanteres fuld anonymitet som donor, fordi ens identitet via DNA-analyser vil kunne spores, hvis man selv eller nogen i ens nære familie lægger DNA i sådanne databaser.  

Nej, din ægdonation kan ikke resultere i, at du bliver juridisk mor til barnet. Du får ingen juridiske forpligtelser eller rettigheder over for det barn, der kommer ud af din donation. Det betyder, at du som donor f.eks. ikke har forsørgerpligt, og at donorbarnet ikke har arveret fra dig som donor. Barnet har heller ikke ret til at bære dit efternavn.  Som donor giver du også fuldt ud afkald på alle krav på forældremyndighed over donorbarnet og de eventuelle rettigheder, som måtte følge af det.

Når donorbarnet henvender sig til klinikken, efter det er fyldt 18 år, og dokumenterer, at du er barnets donor, vil vi først skrive til dig og informere dig om donorbarnets ønske om kontakt. Herefter har du 30 dage til at reagere på henvendelsen. Når du vender tilbage, vil vi sørge for at formidle kontakten mellem jer. Hvis vi ikke hører fra dig inden for de 30 dage, vil vi videregive din identitet og kontaktoplysninger til barnet.   

Selve mødet med barnet har til formål at give barnet mulighed for at møde dig som donor og få svar på eventuelle spørgsmål. Som udgangspunkt foregår det ved et personligt møde på ca. 1 times varighed, men I kan indbyrdes aftale en anden kontakt, f.eks. pr. telefon, eller flere møder, hvis I begge ønsker det.

Erfaringerne viser, at det langt fra er alle donorbørn, der har behov for at møde deres donor og at kende donors identitet. Derfor er det ikke sikkert, at du vil blive kontaktet om et møde med barnet om 18 år. Det kan også være, at behovet for at møde dig som donor først opstår langt senere i barnets liv.

Efter den danske lovgivning må du må donere ved op til 6 ægudtagninger.

Når du efter en ægdonation har haft din første menstruation, vil du kunne donere æg igen i din næste cyklus.

Din menstruation vil komme 7-10 dage efter ægudtagningen, og du er tilbage i dit cyklusmønster igen.

Hvis du anvender p-piller som prævention, kan du opstarte disse på din første menstruationsdag.

De fleste kvinder eller par, der modtager donoræg, har et længere fertilitetsforløb bag sig, hvor det ikke er lykkedes at få et barn. Mange har forsøgt at blive gravide i flere år. Et andet fællestræk ved parrene er, at de har et stærkt parforhold, der har holdt til den meget hårde belastning, som et langt fertilitetsforløb er.

Inden man kan modtage fertilitetsbehandling, skal man gennemgå en forældreegnethedsvurdering, der sikrer, at man har forældreevnerne til at blive gode og kærlige forældre til et barn. Generelt er de kvinder og par, vi behandler i Diers Fertilitetsklinik, ressourcestærke mennesker, og der er ingen tvivl om, at de børn, der kommer til verden ved ægdonation, er ønskebørn.

Kvinderne og parrene kommer fra Danmark og andre europæiske lande, f.eks. fra Tyskland, hvor ægdonation ikke er lovligt.

Du får 7.200 kr. pr. donation og kan komme op på en samlet kompensation på 43.200 kr., hvis du donorer 6 gange, som er maksimum.

I Danmark skal ægdonation være baseret på frivillighed. Reglerne om betaling til ægdonorer er fastsat i lovgivningen. Derfor må vi ikke udbetale en højere kompensation eller en decideret løn til vores ægdonorer. Kompensationen skal dække ægdonorens tid, omkostninger og ulemper i forbindelse med ægdonationen.

Vi betaler selvfølgelig for den medicin, du skal have i forbindelse med din ægdonation. Og vi sørger i det hele taget for, at du bliver forkælet, når du kommer hos os.

Udover kompensationen får du et omfattende helbredstjek og et tjek af din fertilitet og din ægreserve. Som noget nyt tilbyder vi også, at du gratis kan få lagt en hormon- eller kobberspiral, hvis du ønsker det.

”Lønnen” ved at være ægdonor består for de fleste også i at kunne give kvinder og par den største gave. Vores ægdonorer fortæller, at følelsen af at kunne gøre en forskel for andre er dybt tilfredsstillende.

Når vi giver liv, vokser vi selv. Det giver god karma at være ægdonor!