FAQ
Her kan du finde svar på de spørgsmål, som vores ægdonorer ofte stiller.
Hvis du ikke får svar på dine spørsmål er du altid velkommen til at skrive!
Ofte stillede spørgsmål
Herunder har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi oftest får:
Etik og tryghed
For mange er der er etisk spørgsmål omkring at donere æg, vi gør vores bedste for at skabe tryghed omkring processen.
De fleste af vores donorer vælger at inddrage deres mand eller partner i beslutningen om at blive donor. Nogle har også talt med deres forældre eller nære venner om det. Andre vælger at holde det for sig selv.
Det er en stor beslutning at blive donor, så det kan være rart at vende den med nogen, man er fortrolig med, inden man bestemmer sig. Men det er meget individuelt, hvordan man har det med det. Og der er ikke noget rigtigt og forkert.
Det korte svar er: nej.
Når du donerer æg, donerer du de æg, som i den pågældende cyklus alligevel ville blive udskilt af kroppen ifm. den kommende menstruation. Dvs. at din fertilitet ikke påvirkes af at donere.
Nej, din ægdonation kan ikke resultere i, at du bliver juridisk mor til barnet. Du får ingen juridiske forpligtelser eller rettigheder over for det barn, der kommer ud af din donation.
Det betyder, at du som donor f.eks. ikke har forsørgerpligt, og at donorbarnet ikke har arveret fra dig som donor. Barnet har heller ikke ret til at bære dit efternavn.
Som donor giver du også fuldt ud afkald på alle krav på forældremyndighed over donorbarnet og de eventuelle rettigheder, som måtte følge af det.
De fleste kvinder eller par, der modtager donoræg, har et længere fertilitetsforløb bag sig, hvor det ikke er lykkedes at få et barn. Mange har forsøgt at blive gravide i flere år. Et andet fællestræk ved parrene er, at de har et stærkt parforhold, der har holdt til den meget hårde belastning, som et langt fertilitetsforløb er.
Inden man kan modtage fertilitetsbehandling, skal man gennemgå en forældreegnethedsvurdering, der sikrer, at man har forældreevnerne til at blive gode og kærlige forældre til et barn. Generelt er de kvinder og par, vi behandler i Diers Fertilitetsklinik, ressourcestærke mennesker, og der er ingen tvivl om, at de børn, der kommer til verden ved ægdonation, er ønskebørn.
Kvinderne og parrene kommer oftest fra udlandet, f.eks. fra Tyskland, hvor ægdonation ikke er lovligt.
Du får 7.200 kr. pr. donation og kan komme op på en samlet kompensation på 43.200 kr., hvis du donorer 6 gange, som er maksimum.
I Danmark skal ægdonation være baseret på frivillighed. Reglerne om betaling til ægdonorer er fastsat i lovgivningen. Derfor må vi ikke udbetale en højere kompensation eller en decideret løn til vores ægdonorer. Kompensationen skal dække ægdonorens tid, omkostninger og ulemper i forbindelse med ægdonationen.
Vi betaler selvfølgelig for den medicin, du skal have i forbindelse med din ægdonation. Og vi sørger i det hele taget for, at du bliver forkælet, når du kommer hos os.
Som åben donor giver du samtykke til, at barnet, der er blevet til ved hjælp af dine æg, kan få oplyst din identitet, når barnet fylder 18 år. Det er barnets valg, om det ønsker at kontakte dig, og du får hverken juridiske forpligtelser eller rettigheder i forhold til barnet.
Vi kan aldrig garanteret 100% annonymitet, og af den grund mener vi at det giver en falsk tryghed at være lukket donor.
Vi holder dig ikke automatisk opdateret, men hvis din nysgerrighed får dig til at spørge, tjekker vi gerne op på det!
Af hensyn til modtagerens privatliv vil vi dog aldrig dele oplysninger om, hvem der modtog dine æg, vi kan udelukkende bekræfte, om donationen resulterede i en graviditet.
Mange donorer finder det meningsfuldt at vide, at deres indsats gjorde en forskel, selv uden at kende detaljerne.
Som åben donor accepterer du, at barnet kan få oplyst din identitet, når det fylder 18 år.
Det er barnets frie valg, om det ønsker kontakt, du er ikke forpligtet til at indgå i en relation, og du har ingen juridiske forpligtelser over for barnet.
Selve forløbet
Har du spørgsmål til processen, hvordan et forløb som ægdonor ser ud, eller hvad du kan forvente at oplevelsen - så kan du her finde svar på dine spørgsmål
Du skal opfylde følgende krav for at blive ægdonor:
— Alder mellem 18 og 35 år
— Godt helbred
— BMI under 30
— Ingen genetiske eller arvelige sygdomme
— Ikke adopteret eller donorbarn
OBS! Spiral/hormonspiral, p-piller og minipiller er ingen hindring for at blive ægdonor.
Fra din første samtale til selve ægudtagningen går der typisk 6-10 uger.
Godkendelsesprocessen med samtaler, lægeundersøgelse og kontraktgennemgang tager ca. 2-4 uger, og herefter tilpasses opstarten af hormonstimuleringen til din naturlige cyklus.
Det betyder, at tidspunktet for din første donation afhænger lidt af, hvor du er i din cyklus, når du er godkendt.
Din koordinator vil altid planlægge forløbet tæt sammen med dig, så det passer ind i din hverdag.
I effektivt tidsforbrug skal du samlet forvente at bruge ca. 5 timer på et donationsforløb. Oveni kommer transporttid til og fra klinikken, og at du på ægudtagningsdagen skal afsætte resten af dagen til at hvile dig. Se nærmere om de enkelte steps i donationsforløbet:
Godkendelsesprocessen:
- En indledende screenings- og informationssamtale – varer ca. 1 time og kan holdes online
- Lægesamtale, undersøgelser og blodprøver – varer ca. 30 minutter og med fremmøde i klinikken
- Kontraktgennemgang – varer ca. 30 minutter og kan holdes online
Ægudtagning inkl. forberedelse:
- Opstartsskanning – varer ca. 15 minutter og med fremmøde i klinikken,
- 1-2 follikelmålinger – varer ca. 15 minutter og med fremmøde i klinikken
- Selve ægudtagningen – udtagningen af æg tager max. 30 minutter, hvorefter du skal hvile i klinikken i 1-2 timer. Herefter skal du tage den med ro derhjemme resten af dagen. Så du bør afsætte en hel dag til ægudtagningen.
Vores dygtige specialister vil tage nænsomt hånd om dig igennem hele forløbet. Før ægudtagningen får du smertestillende medicin. Under selve proceduren bruges ultralyd til at styre en tynd nål, der føres gennem skeden ind i æggestokkene. Ægblærerne tømmes for væske, og æggene suges forsigtigt ud. Medicinen kan gøre dig døsig, men du vil være vågen igennem hele forløbet, og vi vil som regel tale sammen løbende for at forklare, hvad der foregår.
Under proceduren kan nogle opleve en følelse af tryk eller let smerte. Skulle du mærke noget ubehag eller smerte, er det vigtigt at dele det med fertilitetsteamet. De vil hurtigt kunne give dig ekstra smertestillende, så du bliver smertelindret.
Inden opstart som ægdonor får du en grundig ultralydsundersøgelse af dine æggestokke og din livmoder.
Du vil blive informeret om det, hvis vi finder noget unormalt, der kan besværliggøre, at du selv kan blive gravid i fremtiden.
Du får også en fysisk lægeundersøgelse og får målt din ægreserve.
Alt dette giver dig en værdifuld viden om din egen fertilitet, og du får mulighed for at handle på det, hvis noget skulle vise sig ikke at være normalt.
De fleste af vores donorer vælger at inddrage deres mand eller partner i beslutningen om at blive donor. Nogle har også talt med deres forældre eller nære venner om det. Andre vælger at holde det for sig selv.
Det er en stor beslutning at blive donor, så det kan være rart at vende den med nogen, man er fortrolig med, inden man bestemmer sig. Men det er meget individuelt, hvordan man har det med det. Og der er ikke noget rigtigt og forkert.
Vi laver en omfattende genetisk screening, som dækker over 400 mulige sygdomme. Hvis noget kritisk skulle vise sig, kan du ikke godkendes som donor.
Din menstruation vil komme 7-10 dage efter ægudtagningen, og du er tilbage i dit cyklusmønster igen.
Hvis du anvender p-piller som prævention, kan du opstarte disse på din første menstruationsdag.
Hormonstimulering er den del af forløbet, hvor du i ca. 10-12 dage selv injicerer hormonmedicin (FSH) i maven.
Det stimulerer dine æggestokke til at modne flere æg på én gang frem for det ene æg, der normalt modnes i en cyklus. Injektionerne er nemme at lære og minder om en insulin-pen.
Undervejs kommer du til 1-2 skanninger på klinikken, så vi kan følge med i, hvordan dine æggestokke reagerer.
Under hormonstimuleringen anbefaler vi, at du undgår hård eller stødende motion som løb, crossfit og holdtræning. Lette aktiviteter som gåture og yoga er helt fint.
Årsagen er, at de voksende æggestokke kan gøre maven øm, og hård motion øger i sjældne tilfælde risikoen for komplikationer.
Efter ægudtagningen skal du tage det roligt resten af dagen og undgå motion de næste par dage.
Ja, dit liv går ikke i stå, bare fordi du hjælper andre!
Vi anbefaler bare, at du holder igen med alkohol i større mængder og de helt vilde aftener under hormonstimuleringen og frem til ægudtagningen.
Ja, de fleste donorer passer arbejde og studie helt normalt under forløbet.
Du skal blot kunne møde til de planlagte skanninger og lægebesøg på klinikken, de fleste varer kun 15-30 minutter.
Den eneste dag, du bør sætte af, er selve ægudtagningsdagen, hvor du skal hvile dig resten af dagen.
Du kan donere op til 6 gange i alt. Mellem to donationer skal din krop have tid til at restituere, som regel venter vi mindst én normal cyklus, typisk 4-8 uger, før et nyt forløb kan gå i gang.
Din ægdonorkoordinator vil altid aftale tidspunktet med dig individuelt.
Krav og forudsætninger
Herunder kan du læse mere om hvilke krav der er, hvorfor de er der og hvad forudsætningen er for at de krav er der.
Der er en række krav til at blive ægdonor, du kan læse mere om dem her:
Nej, du kan ikke donere æg hvis du har en arvelig psykisk diagnose, heriblandt ADHD.
Du kan dog stadig modtage en henvisningsbonus på 3.000 kr., hvis du kender en veninde eller bekendt, som ønsker at donere sine æg. Hvis vi kan godkende hende, får du 3.000 kr. som tak for hjælpen.
Som udgangspunkt skal du kunne møde fysisk til samtaler og ægudtagning på klinikken. Så længe du har mulighed for at rejse hertil i de relevante perioder af dit forløb, er det som regel ikke en hindring.
Samtalen er en uforpligtende snak, hvor du møder vores ægdonorkoordinator. Det kan både foregå fysisk eller på et videoopkald. Her får du svar på alle dine spørgsmål, og klinikken vurderer, om du opfylder de grundlæggende krav, før I går videre.
Nej, der er ingen krav til din uddannelse eller dit job. Det vigtigste er dit helbred, din motivation for at hjælpe andre og din evne til at gennemføre et forløb.
Der findes etiske retningslinjer for at undgå for tæt genetisk overlap i befolkningen (risiko for utilsigtet indavl), og for at sikre at donorer har fuldt kendskab til deres biologiske ophav, hvilket donorbørn i nogle tilfælde ikke har.
Det afhænger af sygdommens karakter. Kontakt klinikken direkte; de vil vurdere din situation individuelt ud fra om sygdommen er arvelig, eller om den påvirker din fertilitet og sundhed under forløbet.
Lovgivningen stiller krav om, at donor skal have kendskab til egen genetisk baggrund for at sikre, at der ikke videregives arvelige sygdomme, som er ukendte pga. manglende viden om biologisk ophav. Derfor skal man kende sin egen genetiske historik.
Kravet om BMI under 30 er primært af hensyn til din egen sikkerhed under selve hormonstimuleringen og ægudtagningen, da det sikrer det bedst mulige respons på medicinen og minimerer risikoen for komplikationer.
Nej, det kan du ikke.
Rygning påvirker ægkvaliteten og din reaktion på hormonstimulering negativt, og vi kan derfor ikke godkende aktive rygere som donorer.
Hvis du er holdt op med at ryge, skal der som udgangspunkt gå mindst 3 måneder, før du kan starte et forløb.
Det afhænger af, hvilken medicin det drejer sig om.
Prævention (p-piller, minipiller, hormonspiral, kobberspiral) er ingen hindring.
Visse former for daglig medicin, fx til behandling af psykiske lidelser, epilepsi eller autoimmune sygdomme, kan udelukke én som donor, enten pga. den underliggende sygdoms arvelighed eller medicinens påvirkning af kroppen under forløbet.
Kontakt os, så vurderer vi din situation individuelt.
Kompensation
Kompensation har naturligt en interesse for mange - og det forstår vi godt - herunder kan du få svar på mange af de spørgsmål der nu kan være til netop kompensationen.
Du får 7.200 kr. pr. donation og kan komme op på en samlet kompensation på 43.200 kr., hvis du donorer 6 gange, som er maksimum.
I Danmark skal ægdonation være baseret på frivillighed. Reglerne om betaling til ægdonorer er fastsat i lovgivningen. Derfor må vi ikke udbetale en højere kompensation eller en decideret løn til vores ægdonorer. Kompensationen skal dække ægdonorens tid, omkostninger og ulemper i forbindelse med ægdonationen.
Vi betaler selvfølgelig for den medicin, du skal have i forbindelse med din ægdonation. Og vi sørger i det hele taget for, at du bliver forkælet, når du kommer hos os.
Når du henviser en veninde til os, som bliver godkendt som ægdonor, får du 3.000 kr. som tak for hjælpen. Denne bonus kan alle få, også selvom man ikke selv er ægdonor.
Udover kompensationen får du et omfattende helbredstjek og et tjek af din fertilitet og din ægreserve. Vi tilbyder også, at du gratis kan få lagt en hormon- eller kobberspiral, hvis du ønsker det.
”Lønnen” ved at være ægdonor består for de fleste også i at kunne give kvinder og par den største gave. Vores ægdonorer fortæller, at følelsen af at kunne gøre en forskel for andre er dybt tilfredsstillende.
Når vi giver liv, vokser vi selv. Det giver god karma at være ægdonor!
Nej, klinikken udleverer al den hormonmedicin, du skal bruge til forløbet. Du skal altså ikke selv have penge op af lommen til medicin.
Hvis forløbet afbrydes undervejs (f.eks. hvis lægen vurderer, at din krop ikke reagerer optimalt på hormonstimuleringen), får du normalt ikke udbetalt kompensation, da denne er knyttet til selve ægudtagningen.
Den bliver typisk udbetalt kort efter, at ægudtagningen er gennemført. Klinikken overfører beløbet direkte til din bankkonto.
Ja, kompensationen er skattepligtig som B-indkomst. Da der ikke bliver trukket skat af beløbet, før det udbetales, skal du selv indberette beløbet via din forskudsopgørelse på skat.dk.
Transportudgifter i forbindelse med dine besøg på klinikken er inkluderet i din kompensation. Der er ikke tale om en separat kørselsgodtgørelse oveni.