Jeg har doneret seks gange, og det har hver gang været hos Diers Klinik.
Efter min første donation havde jeg egentlig en ret klar fornemmelse af, at jeg ikke havde lyst til at prøve et andet sted.
Det handlede ikke om loyalitet, men om at jeg følte mig tryg dér.
Jeg blev mødt i øjenhøjde
Jeg blev mødt som mig selv og ikke som “en donor mere i rækken”, og der var aldrig noget, der blev pakket ind eller gjort mere dramatisk end nødvendigt.
De forklarede tingene på en måde, jeg kunne forstå, og jeg følte, at jeg kunne være ærlig omkring både spørgsmål og grænser.
Det gjorde, at jeg havde ro i kroppen til at komme tilbage flere gange, uden at det føltes som en stor beslutning hver gang.